Klagemuligheder
Det er vigtigt for os, at I har en god oplevelse af kvalitet i forbindelse med behandling på Klinikken.
Hvis du har oplevet en situation der ikke lever op til den forventede kvalitet, modtager vi gerne skriftlige eller mundtlige tilbagemeldinger, som vil blive gennemgået og behandlet af klinikkens indehaver.
Utilsigtede Hændelser
Vi tager patienters sikkerhed meget alvorligt, og skulle der ved uheld ske en utilsigtet hændelse, gør vi alt for at det ikke gentager sig.
Ved oplevelse af en utilsigtet hændelse, indrapporteres denne i overensstemmelse med kravene i lovgivningen. Dette sker gennem Styrelsen for Patientsikkerhed på hjemmesiden www.stps.dk .
Episoden tages op på førstkommende personalemøde, hvor vi gennemgår episoden, med henblik på at forebygge en gentagelse.
Alle Fysioterapeuter i klinikken har et ansvar for at indberette og forebygge utilsigtede hændelser. Det vil som udgangspunkt være den Fysioterapeut der havde behandlingen, der indberetter den utilsigtede hændelse.
Skulle du være så uheldig at opleve en utilsigtet hændelse, i forbindelse med dit forløb hos os, vil vi informere dig om dine rettigheder til; at klage, selv indberette hændelsen og evt. erstatning ved skade.
Læs mere om dette i pjecen fra styrelsen for patientsikkerhed, eller hos patienterstatningen.